Olav Hergel

“Gaden tog imod mig. Da ingen andre ville have mig med alle de fejl, jeg havde, så omfavnede gaden mig. Den omfavnede mig som et helt menneske, et grimt menneske, et ufuldendt menneske, men dog et menneske. Hvor andre sagde monster og uden for pædagogisk rækkevidde, sagde gaden velkommen min broder.”

“Der er mange i den kriminelle verden, der gerne vil være en succes, men godt ved, at de ikke kan blive det i den almindelige verden. Så bliver de superstjerne i ghettoen i stedet for.”

“den rå facade kan dække over en meget stor følsomhed”

“jeg ville gøre alt for, at alle skulle vide, hvem Sleiman var. Jeg stoppede aldrig for rødt lys. Jeg ville køre alt ned på min vej for at nå mit mål, og mit mål var at blive sat i tronstolen, så folk kunne sige:'Se. Der sidder Gadens Prins.'Det blev jeg også, men da jeg var blevet det, var der mange, der hadede mig, og kun meget få, der elskede mig, fordi jeg havde gjort så meget ondt for at nå dertil.”

“Måske er det svært for en dansker at sætte sig ind i, hvordan det er at få afslag alene på sin afstamning. Hvordan det er kun at blive lukket delvist ind i et samfund, hvor man gerne vil være være. Et samfund, hvor man er, men ikke er alligevel. Altså jeg er til stede i det her samfund, men der er ingen, der ser mig og mine problemer, der er ingen, der vil hjælpe mig. Hvad skal jeg så gøre for, at folk lytter til mig og ser, at jeg er her? Det kan jeg gøre ved at skabe ravage og kaos. Hvis vi skaber kaos nok, så ser resten af Danmark os. Så hører i os og mærker os. Så kan det godt være, vi får dårlig omtale, men i ved, at vi er her, og så længe vi har det dårligt, så har i det også dårligt. For hvis i ser, der er skyderier, at der er vold i gaden, så er det ikke kun vores virkelighed. Det er også jeres virkelighed.”

“En berømt engelsk fodboldspiller, der hedder Gary Lineker, har engang sagt, at fodbold er et spil, hvor 22 mand spiller mod hinanden i halvanden time, og til sidst vinder tyskerne. I Danmark er udlændingepolitikken et spil, hvor alle partier kæmper mod hinanden, og til sidst vinder Dansk Folkeparti.”

“Et andet kendetegn for en retsstat er, at i en retsstat kommer tvivlen altid den anklagede til gode. Men netop på dette område [(asyl)] har Danmark valgt, at tvivlen skal komme de anklagede til skade.”