“Min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke min sag at gøre mig mindre end jeg er”

“jeg savner en jeg holder af men jeg kan ikke huske hvem det er. kun udenfor mig er verden og jeg er udenfor verden med et sort hul indeni der suger alt og holder sammen på mig”

“Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen.' (Joh. 14:12).I årevis plagede dette mig, ikke fordi jeg ikke troede på det, men fordi jeg ikke så det i praksis. Hvordan kunne jeg gøre 'større gerninger' end Jesus? Men i dag forstår jeg, at Jesus ikke hentydede til gerninger, som var større i art, men i omfang.”

“Måske er det svært for en dansker at sætte sig ind i, hvordan det er at få afslag alene på sin afstamning. Hvordan det er kun at blive lukket delvist ind i et samfund, hvor man gerne vil være være. Et samfund, hvor man er, men ikke er alligevel. Altså jeg er til stede i det her samfund, men der er ingen, der ser mig og mine problemer, der er ingen, der vil hjælpe mig. Hvad skal jeg så gøre for, at folk lytter til mig og ser, at jeg er her? Det kan jeg gøre ved at skabe ravage og kaos. Hvis vi skaber kaos nok, så ser resten af Danmark os. Så hører i os og mærker os. Så kan det godt være, vi får dårlig omtale, men i ved, at vi er her, og så længe vi har det dårligt, så har i det også dårligt. For hvis i ser, der er skyderier, at der er vold i gaden, så er det ikke kun vores virkelighed. Det er også jeres virkelighed.”

“Jeg er ikke sikker på hvorfor, men jeg elsker mat mer enn nesten noe annet. Samme hvor mye jeg spiser, legger jeg aldri på meg. Med ett unntak har jeg veid det samme i årevis.”

“Jeg var bare trist. Jeg var bare skuffa. Vondt i kroppen, verk i hele meg. For Yngve var ikke der til å se meg. Hva kunne være viktigere, tenkte jeg, i min maniske, forelska logikk, enn å være her? Hva, Yngve? Jeg er jo her? Så syk kan du vel ikke være? Faen, hvor er du Yngve, det er jo helg, skal jeg ikke få se deg før mandag nå, da? Jeg er jo bare her for deg. Jeg har jo forandra meg for deg.”

“det svier, der hvor du lagde din hånd. som om du har sat dit aftryk i mit kød. og det er jo det du har. som ingen anden har du sat dit aftryk i mit kød. jeg er fuld af ar. jeg er dig ikke utaknemmelig. det hører til mit livs store oplevelser. det er uforklarligt. det er kemi. og jeg husker det hele som viljeløse handlinger, der dog var så fulde af vilje . til dit kød. dengang. lagenernes hvide stof i min knyttede hånd.”