“Det er just den rette oprørsånd at kræve lykken her i livet. Hvad ret har vi mennesker til lykken?”

“Vi er fortsættelsen af Jesu kaldelse i det 20. århundrede, og, hvad der er lige så vigtigt, vi er opfyldelsen af den drøm, han har lagt i vore hjerter.”

“Måske er det svært for en dansker at sætte sig ind i, hvordan det er at få afslag alene på sin afstamning. Hvordan det er kun at blive lukket delvist ind i et samfund, hvor man gerne vil være være. Et samfund, hvor man er, men ikke er alligevel. Altså jeg er til stede i det her samfund, men der er ingen, der ser mig og mine problemer, der er ingen, der vil hjælpe mig. Hvad skal jeg så gøre for, at folk lytter til mig og ser, at jeg er her? Det kan jeg gøre ved at skabe ravage og kaos. Hvis vi skaber kaos nok, så ser resten af Danmark os. Så hører i os og mærker os. Så kan det godt være, vi får dårlig omtale, men i ved, at vi er her, og så længe vi har det dårligt, så har i det også dårligt. For hvis i ser, der er skyderier, at der er vold i gaden, så er det ikke kun vores virkelighed. Det er også jeres virkelighed.”

“Poirot sa: - Offerets moralske karakter har intet med saken å gjøre. Et menneske som har gjort noe så uhyrlig som å ta et annet menneskes liv, kan ikke få lov til å gå løs i samfunnet. Det sier jeg, Hercule Poirot, og det er min uforgripelige mening. Nå og alltid.”

“Poirot sa: - Offerets moralske karakter har intet med saken å gjøre. Et menneske som har gjort noe så uhyrlig som å ta et annet menneskes liv, kan ikke få lov til å gå løs i samfunnet. Det sier jeg, Hercule Poirot, og det er min uforgripelige mening. Nå og alltid.”

“så lad det være den største forbryder, han er dog et menneske som jeg; også han har været uskyldig! Hvem veed, hvor mange haarde kampe han kjæmpede, før han gjorde det første skridt til sin ulykke; lidt efter lidt gled han dybere, - pludselig bliver ingen en forbryder: det ere lidenskaber, opdragelse og en forunderlig sammenkjædning af omstændigheder, som danner vores livs malerie, - vi maa afskye forbryderens handlinger, men kan menneskeligheden dadles om den beklager ham? Hvem veed hvorledes vi havde handlet, om vi vare fødte i hans stilling, med hans lidenskaber og begreber?”