“V blunket et par ganger, kjente seg beklemt over det han skulle til å si. “Du er en helgen, vet du det? Du har bestandig vert det for meg. Bestandig. Selv da jeg…” “Selv da du hva da?” “Du vet.” “Hva?” “Helvette. Selv da jeg var forelsket i deg. Eller hva faen.” Butch tok seg til hjertet. “Var? Var? Jeg kan ikke tro at det er slutt.” Han dekket over øynene med den ene armen á la Sarah Bernhardt. “Mine fremtids drømmer er knust!”

“Jeg var bare trist. Jeg var bare skuffa. Vondt i kroppen, verk i hele meg. For Yngve var ikke der til å se meg. Hva kunne være viktigere, tenkte jeg, i min maniske, forelska logikk, enn å være her? Hva, Yngve? Jeg er jo her? Så syk kan du vel ikke være? Faen, hvor er du Yngve, det er jo helg, skal jeg ikke få se deg før mandag nå, da? Jeg er jo bare her for deg. Jeg har jo forandra meg for deg.”

“Er det sant at du gjorde rent i huset mitt?” spurte hun.Å pokker… Det eneste svaret han hadde på det, var alt for avslørende. “Er det?” “Ja. Jeg gjorde det” “Jeg kommer til å klemme deg nå” Z stivnet, men før han rakk å komme seg unna, la armene hennes seg rundt midjen hans og hodet la seg mot den nakne brystkassen.”

“Tør jeg spørre hva som er så morsomt? spurte Alicia forsonlig, raseriet hadde tydeligvis kjølnet. Har du sett deg selv i det siste - eller tror du det bare er meg som ser ut som om jeg er dratt baklengs gjennom en hekk?”

“- En gang må jo være den første, ikke sant?- Jeg trodde nesten jeg var for gammal til det.- Til hva?- Til at noe er første gang.”

“det svier, der hvor du lagde din hånd. som om du har sat dit aftryk i mit kød. og det er jo det du har. som ingen anden har du sat dit aftryk i mit kød. jeg er fuld af ar. jeg er dig ikke utaknemmelig. det hører til mit livs store oplevelser. det er uforklarligt. det er kemi. og jeg husker det hele som viljeløse handlinger, der dog var så fulde af vilje . til dit kød. dengang. lagenernes hvide stof i min knyttede hånd.”