“De fleste af os har drømme, men lægger dem til side som umulige. Men Gud lægger aldrig et ønske i vort hjerte eller giver os tegn til at gå ud på vandet, med mindre han ønsker, at vi skal gå ud i tro og i det mindste gøre forsøget.”

“Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen.' (Joh. 14:12).I årevis plagede dette mig, ikke fordi jeg ikke troede på det, men fordi jeg ikke så det i praksis. Hvordan kunne jeg gøre 'større gerninger' end Jesus? Men i dag forstår jeg, at Jesus ikke hentydede til gerninger, som var større i art, men i omfang.”

“Vi er fortsættelsen af Jesu kaldelse i det 20. århundrede, og, hvad der er lige så vigtigt, vi er opfyldelsen af den drøm, han har lagt i vore hjerter.”

“Der er en fordel ved at være en minoritet, som regnes blandt de forfulgte: for i den stilling må du stole på Gud som din kilde. Som Havner engang sarkastisk bemærkede, er det først, når kristendommen bevæger sig fra forfølgelse til popularitet, at kraften forsvinder.”

“Visionære mennesker, de, som har en drøm, har ofte problemer med det nutidige, Dette at de kever derude i fremtiden, hvor drømmene, for dem, allerede er gået i opfyldelse, bringer dem hovedkulds ind i nutidens blodige kendsgerninger.”

“Jeg betalte støvlen med penge, men gav tjeneren to cigaretter for at komme en snaps i, eller rettere han bøjede sig ned og sagde, han havde kommet en snaps i, og jeg bød ham en cigaret og bad ham tage en til, det er ret kompliceret at forklare, men for at springe i det så havde jeg været ombord i hans datter — eller hvad man nu skal benævne det; det der foregik, var coitus condomatus eller coitus interruptus, alt efter hvem man var sammen med, men de fleste af os ville ikke ane, det var dét, de havde været blandet ind i, hvis man spurgte, og først senere har jeg slået op og undersøgt, hvad det vil sige, at når tyskerne så selvfølgeligt tiggede cigaretter, var det på grund af den tabendes instinktive følelse af collectandi jus; det hørte jeg en dag en tysk katolsk præst sidde og sige langsomt til en dame på en bænk.”

“Erindringen om nærheden sidder i navlen, og vi forstår aldrig for alvor at vi skal være adskilt fra andre. Vi fortvivles og formerer os for at føle os forbundne til noget levende, men kun for igen at blive adskilt fra disse skabninger med et enkelt klip fra en saks.”