“Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen.' (Joh. 14:12).I årevis plagede dette mig, ikke fordi jeg ikke troede på det, men fordi jeg ikke så det i praksis. Hvordan kunne jeg gøre 'større gerninger' end Jesus? Men i dag forstår jeg, at Jesus ikke hentydede til gerninger, som var større i art, men i omfang.”

“Det må være en god del ting et varmt bad ikke kurerer, men jeg vet ikke om mange av dem. Hver gang jeg føler meg trist fordi jeg skal dø, eller så nervøs at jeg ikke får sove, eller forelsket i noen jeg ikke kommer til å se på en uke, gir jeg etter til et visst punkt, og så sier jeg; Jeg går og tar et varmt bad.”

“Min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke min sag at gøre mig mindre end jeg er”

“Både Huyn-Soo og treneren er skuffet over at han ikke vant den også, han hadde drømt om fire gull, men en canadier gikk fra ham og de forstår ikke hvordan det var mulig, jeg skjønner jo ikke hva de sier, men ser pa dem at det provoserer og irriterer dem at canadieren vant, Huyn-Soo sa wokking Canada til meg og jeg nikket fordi jeg trodde han snakket om å hente mat fra et sted som het Wok King Canada og det passet meg fint for jeg var sulten, men han snakket ikke om mat, skjønte jeg etter hvert, han forsøkte bare å si fucking Canada.”

“jeg ville gøre alt for, at alle skulle vide, hvem Sleiman var. Jeg stoppede aldrig for rødt lys. Jeg ville køre alt ned på min vej for at nå mit mål, og mit mål var at blive sat i tronstolen, så folk kunne sige:'Se. Der sidder Gadens Prins.'Det blev jeg også, men da jeg var blevet det, var der mange, der hadede mig, og kun meget få, der elskede mig, fordi jeg havde gjort så meget ondt for at nå dertil.”

“Det var bare en bit som ennå ikke hadde funnet sitt puslespill. Nei, det var et puslespill som ikke hadde funnet sine biter. Det var bare skyen som ikke hadde funnet sin himmel. Jeg trodde jeg skulle bli et helere menneske ved å fylle ut tomrommene i meg. Det omvendte var tilfelle. Jo mer jeg fylte på, desto tommere ble jeg, alt jeg tok inn hulte meg ut, og alt jeg kastet opp tynget meg mer og mer. Enda en gang visste jeg: Det er for mye innhold i verden. Verden trekker deg ned. Det er ikke plass i et menneske, i et enkelt menneske, til alt dette. Jeg lengtet etter overflater. Jeg lengtet etter en eske som jeg kunne legge alt i. Men verden er som sagt påtrengende og ublu. Verden gir seg ikke med det første.”