“Livet er smukt og skrøbeligt. Tager du på det med for megen alvor, brister det.”

“Freden er smuk og livet skrøbeligt. Det hænder, det skal forsvares.”

“Fire auge med glimt og strålar under vippene. Heile spegelglaset fullt. Spørsmål som skyt fram og gøymer seg att. Eg veit ikkje: Glimt og strålar, glimt frå deg til meg, frå meg til deg, og frå meg til deg åleine - inn i glaset og tilbake, og aldri noko svar på kva dette er, aldri noko løysning. Dei raude putande leppene dine, nei det er mine, så likt! Håret på same måten, og glimt og strålar. Det er oss! Vi kan ikkje gjera noko med det, det er som frå ei anna verd. Biletet byrjar å svive, flyt ut til kantane, samlar seg, nei samlar seg ikkje. Det er ein munn som smiler. Ein munn frå ei anna verd. Nei det er ingen munn, det er ikkje noko smil, det er noko ingen veit - det er berre oppspana augevipper over glimt og strålar.”

“Men det var verre på Institutt for kommunikasjon, for der snakker ingen av de ansatte med hverandre lenger. Det er like sant, og like paradoksalt morsomt, som at de ansatte på Praktisk-pedagogisk utdanning ved Det utdanningsvitenskapelige fakultet utvilsomt er Blinderns dårligste forelesere.”

“Det var det der holdt mig vågen om natten," sagde Walter. "Den her opsplitning af landet. For det er det samme problem overalt. Det er ligesådan med internettet eller kabel-tv - der er aldrig noget centrum, der er ingen fælles enighed, der er bare en billion forskellige distraherende støjkilder. Vi kan aldrig sætte os og føre en vedvarende samtale, det er bare billigt skrammel og en lorteudvikling, det hele. Alt det ægte, alt det autentiske, alt det ærlige dør ud. Intellektuelt og kulturelt bliver vi kastet omkring som tilfældige billiardkugler og reagerer på den seneste tilfældige stimulans.”

“Det kan du stole på. Liker du detektivfortellinger? Det gjør jeg. Jeg leser alle sammen, og har navnetrekkene til Dorothy Sayers og Agatha Christie og Dickson Carr og H.C. Bailey.”