“Og kjærligheten blev verdens ophav og verdens hersker, men alle dens veier er fulle av blomster og blod, blomster og blod.”

“jeg savner en jeg holder af men jeg kan ikke huske hvem det er. kun udenfor mig er verden og jeg er udenfor verden med et sort hul indeni der suger alt og holder sammen på mig”

“Jorden tilhører ikke mennesket.Det er menneskene, der tilhører Jorden. De duftende blomster er vore søstre, og hesten, den mægtige ørn, for ikke at tale om elgen, er vore brødre. Og hvordan kan man købe eller sælge noget som helst? For hvem ejer varmen i luften eller lyden af vinden i træerne? Og saften i grenene bærer erindringen om dem, der har levet før os. Og lyden af bækkens mumlen er er vores forfaders stemme. Og vi må lære vores børn, at jorden under deres fødder er forfædrenes akse, og at alt, hvad der overgår Jorden også overgår os, og hvis mennesket spytter på jorden, spytter det på sig selv.”

“Mamma hadde forlatt denne verden og erobret friheten, og derfor kunne jeg også erobre den. Jeg savnet henne og skulle ønske jeg kunne få høre latteren hennes igjen. Men jeg visste med meg selv at hun fantes et sted, ett eller annet strålende, grenseløst sted. Hun passet på meg, heiet på meg. Og elsket meg.”

“Lite kunne Fridtjof Nansen - glidende i sin skinnegående luksuskupe, under tsarismens dundyne - ane at han i Jekaterinburg og Perm hadde besøkt to dynastiske og ideologiske endestasjoner. Neste gang de trådte frem i menneskehetens bevissthet, var de ikke dekket av snø, men stenket med blod.”

“«Onkel meg her og onkel meg der,» freste Skarphedin. «Stapp buken full av kjørvel og finraspet einer sammen med en god klatt Dijon-sennep, pakk den i folie og legg den i glørne. Trenger jeg fortelle deg dette, gutt! Jeg er sulten som en ulv!»”