“Når jeg spurte ham om hvilken krig han hadde kommet hjem fra, Vietnam, Gulfen, Somalia, Irak, Afghanistan, Korea, for den saks skyld, bare ristet han på hodet og sa: Kan være det samme, Chris. Alle kriger er like. Også din.”
“Både Huyn-Soo og treneren er skuffet over at han ikke vant den også, han hadde drømt om fire gull, men en canadier gikk fra ham og de forstår ikke hvordan det var mulig, jeg skjønner jo ikke hva de sier, men ser pa dem at det provoserer og irriterer dem at canadieren vant, Huyn-Soo sa wokking Canada til meg og jeg nikket fordi jeg trodde han snakket om å hente mat fra et sted som het Wok King Canada og det passet meg fint for jeg var sulten, men han snakket ikke om mat, skjønte jeg etter hvert, han forsøkte bare å si fucking Canada.”
“Er det sant at du gjorde rent i huset mitt?” spurte hun.Å pokker… Det eneste svaret han hadde på det, var alt for avslørende. “Er det?” “Ja. Jeg gjorde det” “Jeg kommer til å klemme deg nå” Z stivnet, men før han rakk å komme seg unna, la armene hennes seg rundt midjen hans og hodet la seg mot den nakne brystkassen.”
“så lad det være den største forbryder, han er dog et menneske som jeg; også han har været uskyldig! Hvem veed, hvor mange haarde kampe han kjæmpede, før han gjorde det første skridt til sin ulykke; lidt efter lidt gled han dybere, - pludselig bliver ingen en forbryder: det ere lidenskaber, opdragelse og en forunderlig sammenkjædning af omstændigheder, som danner vores livs malerie, - vi maa afskye forbryderens handlinger, men kan menneskeligheden dadles om den beklager ham? Hvem veed hvorledes vi havde handlet, om vi vare fødte i hans stilling, med hans lidenskaber og begreber?”
“Den har tilhørt bestefar, sa hun, og glattet på seddelen med de slanke fingrene sine. Han likte papirpenger - hadde for vane å bruke dem som bokmerker. Det er over tredve år siden han døde, men fremdeles finner jeg alle slags sedler stukket inn mellom bladene i bøkene hans.”
“Allan lurte på hva den lille mannen gjorde i luken hvis han ikke solgte billetter, men sa ingenting. Den lille mannen satt jo kanskje og lurte på det samme.”