“Lad bare ordene forstumme og skrig din lyd til mig.”

“jeg savner en jeg holder af men jeg kan ikke huske hvem det er. kun udenfor mig er verden og jeg er udenfor verden med et sort hul indeni der suger alt og holder sammen på mig”

“jeg ville gerne være højere, så jeg kunne se dig i øjnene, jeg ville gerne expandere, så jeg kunne rumme os begge, jeg ville gerne koncentrere mig, så det hele kunne nås inden for dette øje-bliks grænser, så ingen overflødige ord skulle spilde tiden med at forbinde vore afstandes sår, jeg ville gerne koncentrere mig, så ordenes mislykkede graviditeter blev afbrudt, så nye afstande døde før fødselen, jeg ville gerne være højere, så jeg kunne se dig i øjnene, jeg ville gerne indfange dine øjnes udtryk og indtryk; men afstanden er for stor, og du ser det hele fra en anden vinkel - ser ned på mit forståelsessøgende blik.”

“(jeg liker godt å ligge i sengen og lytte til bråk, jeg forestiller meg ting, ser alt for meg; det minner meg om den gangen jeg var barn og foreldrene mine festet, jeg ble sendt til sengs, og her ligger jeg og hører lydene av min egen barndom, det er lyden av ensomhet og avstand, det må være fantasiens lyd, kanskje er det også skrivingens lyd)”

“... men du ga fra deg dagene dine, én etter én ble de brukt opp, og til slutt var det ingen igjen, bare et tomt høl som sjelen din ble sugd inn i, et eneste stort og svart ingenting. Og så var det ikke mer.”

“Slik var kjærligheten.Den kunde ruinere sin mand, gjenreise ham og brændemeærke ham igjen; den kunde elske mig idag, dig imorgen og ham imorgen nat, så ubestandig var den. Men den kunde også holde fast som et ubrytelig segl og blusse like uutslukelig til dødens stund, for så evig var den.”

“I efterkrigstiden intervenerede staterne for at kompensere arbejdskraften for de negative sider af international konkurrence, ligesom de intervenerede for at fjerne eller begrænse negative eksternaliteter - forurening og arbejdsulykker. Nu, under den globale orden, har staterne vist sig villige til at garantere finansielle institutioner, der er for store til at gå bankerot. I begge tilfælde er der tale om blandingsøkonomier: Staterne understøtter, garanterer og kapitaliserer privat erhvervsdrift, når den ikke selv er i stand til at overleve, eller når den skaber sådanne konsekvenser for samfund og borger, at den undergraver sin egen fremtid.”