“Gaden tog imod mig. Da ingen andre ville have mig med alle de fejl, jeg havde, så omfavnede gaden mig. Den omfavnede mig som et helt menneske, et grimt menneske, et ufuldendt menneske, men dog et menneske. Hvor andre sagde monster og uden for pædagogisk rækkevidde, sagde gaden velkommen min broder.”
“Poirot sa: - Offerets moralske karakter har intet med saken å gjøre. Et menneske som har gjort noe så uhyrlig som å ta et annet menneskes liv, kan ikke få lov til å gå løs i samfunnet. Det sier jeg, Hercule Poirot, og det er min uforgripelige mening. Nå og alltid.”
“jeg ville gøre alt for, at alle skulle vide, hvem Sleiman var. Jeg stoppede aldrig for rødt lys. Jeg ville køre alt ned på min vej for at nå mit mål, og mit mål var at blive sat i tronstolen, så folk kunne sige:'Se. Der sidder Gadens Prins.'Det blev jeg også, men da jeg var blevet det, var der mange, der hadede mig, og kun meget få, der elskede mig, fordi jeg havde gjort så meget ondt for at nå dertil.”
“Byen var et uhyre, som uavbrutt fødte, oppløste og slukte nye mennesker.”
“jeg savner en jeg holder af men jeg kan ikke huske hvem det er. kun udenfor mig er verden og jeg er udenfor verden med et sort hul indeni der suger alt og holder sammen på mig”