“I efterkrigstiden intervenerede staterne for at kompensere arbejdskraften for de negative sider af international konkurrence, ligesom de intervenerede for at fjerne eller begrænse negative eksternaliteter - forurening og arbejdsulykker. Nu, under den globale orden, har staterne vist sig villige til at garantere finansielle institutioner, der er for store til at gå bankerot. I begge tilfælde er der tale om blandingsøkonomier: Staterne understøtter, garanterer og kapitaliserer privat erhvervsdrift, når den ikke selv er i stand til at overleve, eller når den skaber sådanne konsekvenser for samfund og borger, at den undergraver sin egen fremtid.”

“Jorden tilhører ikke mennesket.Det er menneskene, der tilhører Jorden. De duftende blomster er vore søstre, og hesten, den mægtige ørn, for ikke at tale om elgen, er vore brødre. Og hvordan kan man købe eller sælge noget som helst? For hvem ejer varmen i luften eller lyden af vinden i træerne? Og saften i grenene bærer erindringen om dem, der har levet før os. Og lyden af bækkens mumlen er er vores forfaders stemme. Og vi må lære vores børn, at jorden under deres fødder er forfædrenes akse, og at alt, hvad der overgår Jorden også overgår os, og hvis mennesket spytter på jorden, spytter det på sig selv.”

“Når man har et prosjekt, er det mye enklere å late som om man er en annen. Man kunne late som om man var Nancy Drew, for eksempel, eller Maria i Sound of Music, eller den forstandige og rappkjefta husholdersken i The Brady Bunch.”

“Måske er det svært for en dansker at sætte sig ind i, hvordan det er at få afslag alene på sin afstamning. Hvordan det er kun at blive lukket delvist ind i et samfund, hvor man gerne vil være være. Et samfund, hvor man er, men ikke er alligevel. Altså jeg er til stede i det her samfund, men der er ingen, der ser mig og mine problemer, der er ingen, der vil hjælpe mig. Hvad skal jeg så gøre for, at folk lytter til mig og ser, at jeg er her? Det kan jeg gøre ved at skabe ravage og kaos. Hvis vi skaber kaos nok, så ser resten af Danmark os. Så hører i os og mærker os. Så kan det godt være, vi får dårlig omtale, men i ved, at vi er her, og så længe vi har det dårligt, så har i det også dårligt. For hvis i ser, der er skyderier, at der er vold i gaden, så er det ikke kun vores virkelighed. Det er også jeres virkelighed.”

“Det var en historie som knyttet meg til henne med både hjerte og sjel, og jeg kommer aldri til å glemme den. Den er faktisk så virkelig for meg at jeg kan se for meg alle deltakerne og rollene de spilte, som om de står på en scene.”

“Hun smilte til fru Odell og sa: Vi får gjøre som Scarlett O'Hara, og ikke bekymre oss for morgendagen før den er her.”