“Erindringen om nærheden sidder i navlen, og vi forstår aldrig for alvor at vi skal være adskilt fra andre. Vi fortvivles og formerer os for at føle os forbundne til noget levende, men kun for igen at blive adskilt fra disse skabninger med et enkelt klip fra en saks.”

“Vi taler forbi hinanden, nogle gange med vilje, andre gange af vane, undertiden som en raffineret hævn, men oftest fordi misforståelserne er det eneste der findes. Vi forestiller os at vi kan indgå i relationer, og vi drømmer om at mennesker ikke er udskiftelige.”

“De fleste af os har drømme, men lægger dem til side som umulige. Men Gud lægger aldrig et ønske i vort hjerte eller giver os tegn til at gå ud på vandet, med mindre han ønsker, at vi skal gå ud i tro og i det mindste gøre forsøget.”

“Måske er det svært for en dansker at sætte sig ind i, hvordan det er at få afslag alene på sin afstamning. Hvordan det er kun at blive lukket delvist ind i et samfund, hvor man gerne vil være være. Et samfund, hvor man er, men ikke er alligevel. Altså jeg er til stede i det her samfund, men der er ingen, der ser mig og mine problemer, der er ingen, der vil hjælpe mig. Hvad skal jeg så gøre for, at folk lytter til mig og ser, at jeg er her? Det kan jeg gøre ved at skabe ravage og kaos. Hvis vi skaber kaos nok, så ser resten af Danmark os. Så hører i os og mærker os. Så kan det godt være, vi får dårlig omtale, men i ved, at vi er her, og så længe vi har det dårligt, så har i det også dårligt. For hvis i ser, der er skyderier, at der er vold i gaden, så er det ikke kun vores virkelighed. Det er også jeres virkelighed.”

“John Jay og Beatty dukket fram fra en treklynge, de leide hestene i tøylene mens de langsomt spaserte ut i sollyset, tydeligvis fortapt for alt annet enn hverandre.(...) Du store tid, du får det til å høres ut som om vi var på deres alder, la hun til og nikket mot det middelaldrende parets silhuetter mot våningshuset.”

“Nå vet jeg at som leser må man ha tillit til forfatterne, til dikterne. De vet hvordan de skal gå frem for å rykke oss opp fra vårt vanlige liv og sende oss gyngende over i en annen verden vi ikke engang ante eksisterte. Det er det talentfulle forfattere gjør.”

“Det var det der holdt mig vågen om natten," sagde Walter. "Den her opsplitning af landet. For det er det samme problem overalt. Det er ligesådan med internettet eller kabel-tv - der er aldrig noget centrum, der er ingen fælles enighed, der er bare en billion forskellige distraherende støjkilder. Vi kan aldrig sætte os og føre en vedvarende samtale, det er bare billigt skrammel og en lorteudvikling, det hele. Alt det ægte, alt det autentiske, alt det ærlige dør ud. Intellektuelt og kulturelt bliver vi kastet omkring som tilfældige billiardkugler og reagerer på den seneste tilfældige stimulans.”