“Et eller annet sted på Skiven, sa fornuften ham, måtte det være noen som var mer ulykkelig enn ham. Han lurte på hvem det var.”

“En gang forvandlet hun et gresskar til en kongelig karet, sa Dadda. (...) Det hjelper ingen å møte på ball og lukte som en pai. Og den affæren med glasskoen. Farlig etter min mening. Men det største hun noen gang gjorde, sa Dadda og ignorerte avbrytelsen, var å få et helt slott til å sove i hundre år til... Hun nølte. Kan ikke huske det. Dreide det seg om rosebusker, eller var det spinnerokker med i det der? Jeg tror det var en prinsesse som måtte fingre på... nei, det var en prins. Sånn var det. Fingre på en prins? sa Magrotte ille til mote. Nei... han måtte kysse henne.”

“Dette hotellet - Hotel Amazon - var bare for kvinner, for det meste piker på min alder med velstående foreldre som ville være sikre på at døtrene deres bodde et sted hvor menn ikke kunne få tak i dem og narre dem; og alle sammen gikk på snobbete sekretærskoler som Katy Gibbs; hvor de måtte gå med hatt og strømper og hansker i timene, eller de var nettopp uteksaminert fra skoler som Katy Gibbs og var sekretærer for sjefer og juniorsjefer og bare hang rundt i New York og ventet på å bli gift med en eller annen karrieremann.”

“Selvom det var Zaras ansigt, der kunne ses på Pashas video, fortalte den ikke noget om Zara, men om Natasha, den måtte aldrig nogensinde blive en fortælling om Zara. Zaras egen historie var et helt andet sted, Natashas var på båndet.”

“Slik som det varmet. Et lyspunkt i alt det mørke. Det var bygda på sitt beste. Når ulykken rammer, stilles det opp. Det skulle heller ikke glemmes. Ragna og Bjarne hadde syv barn, hun skulle ha mer enn nok med sitt eget slit.”

“Jeg betalte støvlen med penge, men gav tjeneren to cigaretter for at komme en snaps i, eller rettere han bøjede sig ned og sagde, han havde kommet en snaps i, og jeg bød ham en cigaret og bad ham tage en til, det er ret kompliceret at forklare, men for at springe i det så havde jeg været ombord i hans datter — eller hvad man nu skal benævne det; det der foregik, var coitus condomatus eller coitus interruptus, alt efter hvem man var sammen med, men de fleste af os ville ikke ane, det var dét, de havde været blandet ind i, hvis man spurgte, og først senere har jeg slået op og undersøgt, hvad det vil sige, at når tyskerne så selvfølgeligt tiggede cigaretter, var det på grund af den tabendes instinktive følelse af collectandi jus; det hørte jeg en dag en tysk katolsk præst sidde og sige langsomt til en dame på en bænk.”